Sorg er en naturlig del af livet.
Vanligvis heles den på en naturlig måde, når den sørgende gennemgår følelsen, oplever den og kommer videre med sit liv. I enkelte tilfælde benægtes sorgen, og vedkommende gennemgår den ikke - dvs. den går principielt aldrig over. Sorgen kan nogle gange aktivere tidligere sår, som man ikke har bearbejdet, hvilket medfører, at sorgoplevelsen bliver overdreven og ikke i proportion til det aktuelle tab.
Den psykologiske hjælp til en sørgende indebærer to ting:
1) At bearbejde sorgen ved at gennemgå og opleve følelsen af sorg, selv om den er tung og ubehagelig
Dette indebærer at snakke om sorgens alle sider, opleve den igen, og lære at give udtryk for den.
2) At arbejde med sin identitet efter tabet og få øje på nye udviklings- og/eller livsmuligheder
Dette indebærer at finde frem til, hvad dit liv skal nu gå ud på efter dit tab. Du står i en helt ny livssituatione, måske har den kommet pludselig og uforventet, og du er nu nød til, at skabe dit eget liv. At skabe sit eget liv, og at lære at stå på egne ben, er med til at heale sorgen.
En person, der oplever stor sorg, kan også lide af depression og angst, og kan være i et tilstande af krisereaktion.
Pårørende ved dødsfald kan muligvis få tilskud til behandling.
Personer, der oplever uoverskuelig sorg, har ofte en personlighed, der kendetegnes af "dependent" personlighedsstuktur. Strukturen indebærer, at personen har igennem årene prioriteret den anden, og næmrest levet igennem den anden. Personen har også svært ved at tage selvstændige beslutninger og hvile i sig selv.
Mønstret indebærer, at du skal arbejde med din identitet og finde dit ståsted i livet.